Nyt behandlingstilbud kan gøre en forskel for børn og unge i mistrivsel

Nyt behandlingstilbud kan gøre en forskel for børn og unge i mistrivsel

Det skal være lettere at få hjælp, når et barn mistrives. Derfor skal landets kommuner fra 2024 i samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien i hver region opbygge behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. Det nye tilbud udspringer af den politiske aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra september 2022.

Både forældre, børn og unge i alderen 5 – 17 år skal kunne henvende sig, hvis de fx oplever let til moderat nedsat funktionsniveau grundet fx bekymring, tristhed, forstyrrede tanker om krop og mad, adfærdsvanskeligheder, selvskade, tvangstanker og -handlinger samt uro og uopmærksomhed.

”Lige nu venter børn og forældre alt for længe på at få hjælp, når barnet ikke trives. Derfor er det godt, der kommer et tilbud i alle kommuner, hvor man kan henvende sig et sted og blive guidet videre og ikke skal igennem så mange led og evt. henvisning. Det er et stort skridt, at man hurtigere kan få hjælp, men det vil tage tid at bygge op, og så bliver det spændende at se, om de ressourcer til det rækker, for behovet derude er stort,” siger formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg

Der mangler en tovholderfunktion

Når man henvender sig til behandlingstilbuddet, vil man blive tilbudt en forsamtale, som kan være telefonisk, og et fleksibelt tilrettelagt behandlingsforløb. Behandlingsforløbet indledes med en screeningssamtale, hvor behandlingsbehovet afdækkes. Ved behov kan der henvises direkte til den regionale børne- og undgomspsykiatri.

”Det er positivt, at der i tilbuddet er mange fagligheder, der kan hjælpe, og at barnet kan få et tilbud, der er skræddersyet efter behovet. Jeg kunne dog godt have ønsket mig en decideret tovholderfunktion, for det trækker tænder ud at finde rundt i regler og bære viden rundt mellem systemer, som forældre bruger mange ressourcer på i dag. Det går ud over barn, familie og arbejdspladser. Den udfordring løses ikke med tilbuddet her.”

Kommunerne skal begynde implementeringen i første halvår af 2024.

Læs de faglige rammer her Nyt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel | Sundhedsstyrelsen

Udgivet den

29. november 2023

af

mas

Læs også

11.10.24
Gratis kursus til forældre, der har børn med ordblindhed
Skole og Forældre tilbyder i samarbejde med VUC et landsdækkende gratis kursus til forældre, der har børn med ordblindhed, og hvis barn går på en af...
10.10.24
Regeringen vil gøre det sværere at komme i det almene gymnasium
Regeringen vil oprette et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium (epx), nedlægge 10. klasse og hæve karakterkravet til 6 for at komme på det...